Sol i Skotland
Jeg er netop kommet hjem fra en fantastisk tur til Skotland sammen med Anders HP. Vi havde en super fin tur hvor vi blev udfordret på alle områder, vejret var ikke det bedste, isen var ikke det bedste, sikringerne var vanskelige at finde, vejen hjem var (uden hjælp fra garmin) også svær et finde, og jeg havde fejlvurderet min gamle skaljakke temmelig groft.
Vi vågnede op den første morgen til et fantastisk uvejr og blev hurtigt enige om at det ikke blev til klatring i dag. Vi besluttede os dog for at gå op til CIC hytten som ligger ved Ben Nevis nordvæg hvor lang det fleste ruter i området ligger. På denne gåtur fandt jeg så ud af at det var uaktuelt at klatre noget i Skotland iført min gamle Klattermusen jakke. Så vi brugte eftermiddagen på at finde en ny gore tex jakke.
På vej ind mod Ben Nevis (til højre) foto: Anders HP
Næste dag var det tørvejr så vi gik ind for at klatre Green Gully en skotsk grad 4. Vældig fin klatring på den, med is som var okay til isskruer og flere gode kileplaceringer. Klatreteknisk var den ikke vanskelig, men vejret og spindriften gjorde at man god kunne holde fokus alligevel.
Anders på vej op i Green Gully
På vej ned så det ca sådan ud
På vej ned fra Green Gully klarede vi at gå ned den forkerte vej og måtte kravle 500 m op igen. Det føltes ret dumt. Så fra da af var det med gps når vi skulle ned fra toppen.
På vej op mod 0.5 gully. foto: Anders HP
Næste dag ville vi lave superklassikeren 0.5 Gully. Turen i beskrevet i korte træk: 2 timers gang ind til CIC hytten, 150 højdemeters snebakke af varierende konsistens, 350 meters klatring på is sne og klippe og endelig 1350 højdemeter ned igen de første 500 med gps i white out.
På vej igennem cruxet på 0.5 Gully foto: Anders HP
Kos på standpladsen ;-) foto: Anders HP
Standplads på toppen foto: Anders HP
0.5 Gully var en super fed klatreoplevelse lige tilpas vanskelig, lige tilpas dårligt vejr og lige tilpas med sikringer. Fredag valgte vi at tage en hviledag og besøge Icefactor, mest for at se fænomenet. Det var morsomt at se hvordan kvaliteten på isen var meget lig den man ellers finder i Skotland.
Lørdag ville vi klatre Orion Direct, en 450 meter lang rute som er alt andet end direkte, men på trods af alpin start kl 4.00 var der to teams foran os da vi nåede op til ruten. Et hurtigt kig i guidebogen og vi blev enige om at prøve på Minus 2 Gully i stedet. Her skal jeg så ellers love for at vi blev udfordret. Ruten havde stort set ingen is på de første to reblængder og disse bød på to vanskelige overhæng som jeg trods meget gravearbejde ikke magtede at sikre. Nærmeste sikringer var fire meter længere ned på det første og 6 på det andet. Det var gode sikringer jo vist men stadig lidt skræmmende at mose rundt på fjeld som enten var råddent og dækket at sne eller glaseret med et tyndt lag is som akkurat kunne bære ( og af og til ikke kunne bære). Jeg var ret højt oppe at flyve på adrenalin da jeg endelig efter 60 meters ganske krævende klatring endelig kunne lave en solid standplads.
Resten af ruten var mere velsikret og med tykkere is, tre reblængder mere bragte os op på Nordøst ryggen. Herfra gik vi løbende til toppen, jeg klarede selvfølgelig ikke at finde den enkleste vej op. Så vi måtte igennem to små vanskelige optag og en del sneramper inden vi kunne binde os ud af rebet ved topvarden.
Endelig ned under skyerne foto: Anders HP
Minus 2 Gully blev vores sidste på Ben Nevis i denne omgang. Vores "hjem" var blevet fyldt med en flok englændere som havde været på Ben Nevis iført cowboybukser og joggingsko og de havde fyldt tørrerummet og alle radiatorerne med vådt tøj. Så det faktum at vi ikke kunne få tørret vores tøj, samt vores trætte ben og den store mængde nysne som faldt mens vi gik ned, gjorde at der var flere argumenter for at holde hviledag om søndagen.
Whisky i Edingburgh
Mandag skulle Anders nå et fly i Edingburgh kl 6.00 så vi kørte fra Fort William kl 2.00. Dette gav mig en hel dag i Edingburgh som jeg valgte at bruge på grejbutikker og whisky. Klokken 8.10 tirsdag morgen var jeg endelig tilbage i Rjukan.
