søndag den 19. juni 2011

Alene i bjergene

Efterhånden er Huarez ved at blive fyldt godt op med trekkere, bjergbestigere og andre eventyrlystne folk. I starten så man ikke mange blege ansigter, men nu kan man dårligt gå på gaden uden at snuble over amerikanere. 


I sidste uge var Anders og jeg en tur oppe og forsøge os på Artesonraju. En 6025 meter høj top som bliver bevogtet af et 600 meter højt sne "face" på omkring 60 grader. Det blev til 4 dage i bjergene hvor vi ikke så andre menesker før den sidste dag, helt befriende efter 4 dage i Huarez larm.


Artesonraju

Vi havde valgt at lægge vores highcamp på morænen i 4900 meters højde istedet for på Gletsjeren. Dette betød ca 3 km og 400 højdemeter ekstra, til gengæld lå vi i læ og vi slap for at bære tunge rygsække henover gletsjeren. Tunge rygsække er ikke noget der bliver mere populært med tiden. Jeg er ikke så frygtelig god til at få energi i hovedet og generelt er vi nok for fantasiløse når det kommer til mad, jeg tror dette var medvirkende til at ihverfald min motivation og energi tog slut. Da vi nåede op på facet og skulle til at bruge hænderne også, foregik det på den måde at vi klatrede omrking 20 meter op for derefter at falde sammen over økserne og puste som en gal de næste 2 min. På den måde er 600 meter ret langt.

Efter tre gange at have forsøgt at vende Anders om lykkedes det endelig, men da var jeg også færdig med at synes det var sjovt. Nu ventede så omkring 400 meters nedklatring noget som også tærer en del på kræfterne. 

På vej nedover gletsjeren

Efter 12 timers arbejde, og 3 snickers, nåede vi tilbage til morænecampen. Her fik vi lidt at spise hvorefter vi pakkede lejren ned og fortsatte ned til basecamp. På denne tur havde vi ikke hjælp af muldyr, vi havde alt på ryggen. Derfor havde vi valgt kun at tage det lille telt med.

Det lille telt

Det lille telt er så lille at man ikke kan ligge udstrakt uden at røre teltdugen hvis man er over 185 cm høj. Det lille telt er et singlewall telt så der sætter sig en del kondens på indersiden, noget som godt kan have en hvis negativ effekt på dusoveposen. Men alt dette til trods så elsker vi alligevel det lille telt, fordi det vejer under 1 kg og det er dejligt.
Pløk

Solbrændte og sikkert temmelig ildelugtende på vej hjem i collectivoen

Turen lakker så småt mod enden, men inden da skal vi lige ud på et sidste eventyr. Denne gang hedder målet Alpamayo.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar