mandag den 6. juni 2011


Ishinca Valley

Den første rigtige tur ud i bjergene gik til Ishinca Valley. Et meget populært akklimatiseringsspot, hvorfra man har tilgang til 4 bjerge af moderat sværhedsgrad. Planen var i første omgang højdetilvænning så fokus lå på moderate sneskråninger med gletsjerspalter som crux.   


 Mad til en uge

 Anders og æslerne

Grej


Vi tilbragte den første dag i Basecamp med at få vejret, snakke med folk og komme på plads. Anden dag luntede vi op af Urus en top på ca 5500 m. Vel nede i basecamp lagde vi os begge og havde lidt ondt af os selv med hovedpine. 

 Anders på Urus

Samlet på toppen af Urus med sol over Tocllaraju 


Tirsdag gik vi stille og roligt op til high camp på Tocllaraju sammen med André, en amerikaner vi havde mødt. Planen var at starte mod toppen næste dag i et tre mands team. Der var temmelig mange folk i high camp så de oplagte teltpladser var taget, men vi fandt en plads til Andrés 2 mandstelt og kom på plads. Natten var super varm og jeg tror vi alle var en smule dehydrerede da vi vågnede ved 2 tiden. Vi kom afsted fra campen som de sidste med 2 guidede hold og et stort italiensk hold foran os. 

Desværre måtte Anders vende om efter ca en time pga sygdom, så André og jeg fortsatte mod alene mod toppen. 3 taulængder med stejlt sneklatring og en masse højdemeter med rimelig enkel gang senere nåede vi toppen netop som italienerne ville ned. Dette gav lidt bøvl men vi fik til sidst lov at komme forbi.

 På toppen af Tocllaraju

André på vej mod toppen

Nu sidder vi på California Cafe i Huarez, drikker kaffe og prøver at psyke os op til endnu en omgang i bjergene, det skal nok blive godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar