Turen mod Alpamayo endte med dårlig mave, så vi gik tilbage til Huarez og har tilbragt de sidste dage med bouldering, sportsklatring, kaffe og facebook.
Alt i alt har det været en fin tur og når man snakker med andre klatrere hernede forstår man at det ikke er usædvanligt at måtte vende om, også tæt på toppen. Det er efterhånden blevet en stående joke blandt klatrerne på Jo´s Place, hvor vi har boet, at toppen er hellig og ikke noget man skal stræbe efter.
Det har været meget lærerigt og spændene at oplevede høje bjerge og de taktiker som skal til for at besejre dem. Min respekt for de som klarer at gå op på Mount Everest er blevet noget større efter selv at have oplevet hvad højden kan gøre ved ens fysik og selvtillid.
Nu står den på lejrliv i et par uger og derefter venter Lofotens granit på mine klatresko og mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar